Har du styr på reglerne - også i 7- mands ??
SBU har i årets retningslinier haft et budskab fremme omkring, at dommeren inden en kamp skal sætte sig ind i de regler, der gælder for den kamp han tager ud til. - OGSÅ SÆRREGLERNE i turneringsreglementet !!
Omkring 7-mands fodbold:
Vidste du f.eks. :
- At et hold i Lilleput (u. 12) eller yngre er berettiget til at forøge holdet op til 8 spillere hvis holdet er er kommet mere end 2 mål bagud ? Det betyder altså, at de kan indsætte 1 yderligere spiller. - ( Det må så også betyde, at det i tilfælde af en udvisning ( "tidsbegrænset" eller "total") - bliver muligt at "retablere" holdet op til 7 spillere. (der skal så reduceres igen, når målforskellen ikke længere er mere end to mål)
- At de nye "koordinerede" regler for SBU & DGI ikke længere har nogen særlige bestemmelser omkring stedet, hvorfra et målspark skal tages - det skal blot ske fra "målfeltet" (=straffesparkfeltet) - modspillerne skal overholde 7-meter-afstanden i forhold til bolden ??
- At begyndelsessparket i 7-mandsfodbold nu er retningsfrit ??
- At der i SBU & DGI gælder en række særregler for ungdom under 12 år (lilleputdrenge - lilleputpiger) ?? - ligesom i 11-mandsfodbold
- At den tidsbegrænsede udvisningstid i 7-mandsfodbold under SBU & DGI er 5 minutter, mens den i vores lokale Oldboys-turnering er 10 minutter ??
- At alle "målmandsbegrænsningerne" ikke gælder for "lilleputspillere og nedefter" (= u. 12 år)
- At kendelsen for indirekte frispark (f. eks. for farligt spil, gentagelsesspil, "målmandsbegrænsninger" eller ved standsning for advarsel/udvisning) normalt også gælder i 7-mandsfodbold.
- I SBU - regi op til 12 år bliver dette ændret til direkte frispark. I DGI-regi gælder dette kun op til 8 år.
- At et sådant "indirekte direkte frispark" i disse særregels-rækker, begået af en forsvarsspiller i eget straffesparkfelt afvikles som et direkte frispark lige uden for straffesparkfeltet fra et sted vinkelret ud fra "åstedet" (ligesom et evt. indirekte frispark begået i eget målfelt i 11-mands-fodbold) - afstandsreglen er 7 meter !! (altså ikke helt inde på målstregen !)
- At "kort hjørnespark" også gælder i 7-mands op til 12 år.
- At dommeren i kampe for spillere op til 8 år ved et forkert udført indkast ikke bør dømme "omkast" til modpartiet, men snarere skal vejlede spilleren og dekretere et omkast til samme spiller (=træning)